Sådan Udskiftede Jeg Båden med Bilen

En af de første større investeringer jeg gjorde mig, da jeg var blevet gammel nok til at flytte hjemmefra og tjene mine egne penge, var at købe en båd. At kalde en båd en investering, ville i de fleste tilfælde være ganske upræcist: en båd koster rigtigt mange penge at vedligeholde, og den fører typisk hverken til besparelser eller indtægt. For mig var det dog lidt anderledes: jeg var utroligt lærenem, nysgerrig og hårdarbejdende. Så jeg fandt en brug båd til salg, som var i ufatteligt dårlig stand – til gengæld kostede den næsten ingenting!

Al min fritid gik til, at sætte den både i stand, og det tog mere end 2 år før jeg havde den i vandet for første gang. Men hold nu op, hvor var det en fantastisk følelse. Lige siden jeg var barn, havde jeg været fascineret af havet. Jeg var kæmpe fan af bøger om pirater, og dagdrømmede konstant om, at have min egen båd, og kapre de 7 verdenshave. Da jeg blev ældre, og vennerne begyndte at have de typiske snakke om hvilke biler der var fedest, havde jeg svært ved at se hvorfor det var så interessant. Ja, en bil kan se fed ud og køre hurtigt: men den lader dig stadig kun bevæge dig rundt på land. Ens ben, en cykel eller en knallert kan tage én alle de samme steder hen, som en bil, kan, bare langsommere. Men en båd derimod: en båd kan tage dig steder hen, som du ikke kan komme uden den. Man kan komme langt væk fra alt og alle, eller endda sejle til et andet land. En båd var drømmen, og derfor var jeg villig til at arbejde hårdt på, at få min egen.

Jeg brugte alle mine penge på den båd, og ejede på intet tidspunkt en bil i den periode. Jeg havde ikke engang et kørekort: offentlig transport var fint for mig, og når jeg ville have fuld frihed, tog jeg ud på havet. Siden da har mine behov dog ændret sig, og jeg har fået større forståelse for den frihed, en lækker bil på land giver.

Takket være korttidsleasing af Mercedes kunne jeg prøve det, at køre i en lækker bil af, før jeg tog det fulde spring, og skilte mig af med min båd til fordel for en bil. Det var stadig et stort skridt, men i det mindste vidste jeg, at mange af de følelser jeg fik på det åbne hav, også kunne findes på land – så længe strækningerne var lange, og destinationerne nye. Jeg kan stadig savne havet, men mon ikke jeg kommer tilbage engang: lige nu, har jeg nok at gøre med, at oplevet de mange ting der er på land.