Tilpas Din Tankegang til Problemstillingen

Vores evne til at løse problemer er ganske imponerende, men nogle gange har vi det med at sidde fast. Det er ikke ualmindeligt at sidde overfor en problemstilling, som vi ved burde være ganske nem at løse, men vi kan af en eller anden grund ikke få vores hjerne til at håndtere problemet. Det skyldes ofte, at tankegangen vi har omkring problemstillingen ikke er den rigtige.

Ser du, vi kan tage forskellige kasketter på inde i vores hoved. Hvis vi håndterer et problem som eksempelvis en skrigende baby, så tager vi kasketten hvor der står ”mor” eller ”far” på, og betragter problemstillingen fra den vinkel. Det giver os de rigtige begreber og værktøjer til, at løse problemet på en tilfredsstillende måde. Det havde ikke været effektivt at tage ”Ingeniør” kasketten på: så var vi måske begyndt at bygge en lyddæmpet kasse som barnet kunne have siddet i… Ikke særligt smart!

Vi ved også ofte godt, hvis vi kigger på en problemstilling fra den helt forkerte vinkel. Tricket er dog, at vi nogle gange ikke opdager det. Det sker typisk hvis vi har haft den samme kasket på alt for længe. Du har nok oplevet det, hvis du har været dybt begravet i noget arbejde, eller har skullet læse op til en eksamen. Du bliver ligesom fanget i en bestemt form for tankegang, og det gør andre udfordringer i dit liv meget mere besværlige. Det er ligesom den gode gamle talemåde: hvis du holder en hammer, så ligner alting et søm. Din hammer er din tankegang: og du forsøger pludseligt at løse alle problemer du støder på, ud fra denne vinkel. Men det er bare ikke alle problemstillinger, som din tankegang er gearet til at håndtere særligt godt.

Forestil dig, at din hjerne fungerer som kassereoler. Du har en helt masse forskellige værktøjer i din reol, og de er alle sammen lagt i forskellige kasser i den. Du har begrænset med plads på dit arbejdsbord, så du har kun plads til én kasse ad gangen. Hvis du vil skifte fra ét projekt til et andet, så kan det være nødvendigt at pakke værktøjet du har fundet frem ned i kassen, sætte den på plads, og så finde en anden kasse frem. Når vi har arbejdet med værktøjet i én kasse lidt for længe, så er det pludseligt spredt ud over hele bordet. Det virker så uoverskueligt at rydde op, at vi helt glemmer kassereolen. Vi ser kun det virvar af værktøj, som vi allerede har fundet frem, og prøver desperat at få det til at virke til det vi skal.

Her er hemmeligheden blot at trække vejret dybt, når vi står overfor et uoverskueligt problem, og så spørge os selv, om vi har fat i den rigtige kasse. Hvis svaret er nej, så gå en tur og tøm hovedet – sæt den kasse tilbage i reolen – og når du så har overskud igen, så angrib problemet på den måde, der giver mest mening.