Underskriften er Blevet Digital – Hvad Betyder Det For Dig?
Det har været lidt af en rullende lancering, med det såkaldte “NemID”, og de fleste kan nok blive enige om, at det (i hvert fald i starten) langt fra er “nemt” at have med at gøre. Faktum er dog, at det er noget den danske regering er fast besluttet på, og det er efterhånden blevet skubbet ind i alt fra lån af bøger på biblioteket og til adgang til ens netbank.
Et af de steder, hvor NemID og andre former for digitale signaturer, for alvor er begyndt at vinde indpas, er i forbindelse med underskrivning af dokumenter. Det er i højere og højere grad muligt, at klare alt fra leasing aftaler til fakturagodkendelse foran skærmen, og uden at skulle til at have fat i printer, kuglepen og scanner. Alt klares med et par tastetryk, og måske et kig på NemID kortet.
Men hvad betyder det for dig, at underskriften er blevet digital? Mange er forundrede over hvad det betyder, og om det nu også er sikkert. En almindelig fysisk underskrift er sådan nogenlunde til at forholde sig til: det er svært at kopiere en andens håndskrift, og endnu sværeste med deres underskrift. Vi ved desuden, fra diverse retssager, at eksperter er i stand til at vurdere, om en underskrift er blevet forfalsket eller ej. Så det er et ganske godt system til, at sikre, at man ikke pludseligt bliver bundet op på aftaler, men ikke har noget med at gøre.
Men den digitale signatur – hvordan virker den lige? Udfordringen er, at det er ret teknisk. Det kræver en basis forståelse for kryptografi og lignende for, at kunne forstå hvordan en digital signatur kan bruges på samme måde, som den gode gamle underskrift. Det er umuligt for os, at gå nok i dybden i denne artikel til, at kunne give alle og enhver det nødvendig indblik i teknologien til, at forstå nøjagtigt hvad der foregår. Men vi kan fortælle dig, at alle eksperter vi har talt med, er enige om, at den digitale signatur er langt mere sikker – for både dig, og dem der skriver kontrakter – end skriveriet med kuglepen nogensinde har været.
Den digitale signatur er et juridisk bindende bevis for, at det er dig der har skrevet under. Du har en særlig nøglefil, som ingen kan kopiere fra noget andet du har underskrevet. Du kans se det som om din underskrift ændrer sig, alt efter hvad det er, du skriver under på. Det betyder at ingen kan kopiere din overskrift over på et andet dokument, eller ændre indholdet i det dokument, du har skrevet under på: din digitale underskrift vil vise, at den ikke hører til, på det der vises.
De digitale signaturer betyder altså, at du står langt mere sikkert, end nogensinde før. Du skal selvfølgelig passe på din computer og dit NemID: men det gør du nok allerede.